Kategorier
Nyheder og aktiviteter

Frigivelseskursus

Frigivelseskursus 2021

Kære kommende kajakroer.
Vi har valgt at lave denne sæsons frigivelseskursus som et fortløbende kursus med løbende optag af nye roere.

Undervisningen finder sted alle mandage fra kl. 17.30 – 20.00
BEMÆRK: Tidspunkterne er ”vandtider”, mød derfor i god tid inden, så du kan nå at klæde om og finde udstyr.

Der er ingen fastsat “eksamensdag”, men når instruktører og kursisterne mener teknikkerne er i orden, sætter vi en eksamensdag, hvor hele pensum gennemgås med de kursister der er klar. Det gør at ingen bliver frigivet før de selv føler sig klar til det.

Torsdagene kan man også møde op og selv øve teknikkerne, sammen med roerne på vores førstegangture for helt nye roere, og her er instruktører klar til at hjælpe dig godt på vej.

Vi mødes alle dagene i Det Blå Støttepunkt ved Faaborg Havnebad.

Indhold

På kurset lærer vores instruktører dig de basale ro- og styretag, forskellige redningsteknikker og klubbens sikkerhedsbestemmelser.
Du skal være tryg ved at komme i vandet og vi henstiller til at du skal kunne svømme mindst 600 meter uden udstyr eller 300 meter med alt udstyr. Se liste med pensum her

Beklædning

Klæd dig varmt og vindtæt og med en hue/kasket og også gerne handsker. Du kan købe dig fattig i udstyr, men det er der ingen grund til. Kom med hvad du har og bliv klogere på hvad, der er det rigtige for dig inden du køber.

Har du en våddragt er det godt. Et godt lag skiundertøj og en regnjakke virker også fint, kunststof er godt, uld er bedre og bomuld dur IKKE! Et par neoprensko og handsker er også godt, men her i starten fungerer et par sko, eller badesko fint, især med en uldsok.

Vær forberedt på at blive våd hver gang – også den første gang.
Der er mulighed for at komme i sauna og få et varmt brusebad.
Tag gerne lidt at spise med, hvis søluften tærer.

Træning

Nogle af mandagene ror vi lidt længere ture og får nogle kilometer i armene. Vi øver selvfølgelig også teknikkerne på disse ture.
Instruktørerne udfylder dit frigivelsesbevis, når du har bestået alle diciplinerne og roet sammenlagt 75 km.

Pris

Pris for kurset er kr. 1.000,- og er kun for medlemmer af Faaborg Havkajakklub. Der kræves derfor også betaling for 1 års medlemsskab.
Beløbet opkræves sammen med klubkontingentet.

Er du endnu ikke klubmedlem bedes du hente indmeldelsesblanket her https://faaborghavkajakklub.dk/bliv-medlem
Blanketten udfyldes og sendes til kasserer@faaborghavkajakklub.dk eller afleveres til en instruktør i klubben

Kategorier
Nyheder og aktiviteter

Kajak Camp 2021

Hvis du er glad for vand og lidt udfordringer med masser af leg og sjov blandet i, så er Kajak Camp helt sikkert noget for dig. Det bliver tre gode dage, der bliver våde, sjove og lidt mere våde.

Arrangør

Faaborg Havkajakklub

Tid

Uge 31. Mandag d. 2. august – torsdag d. 5. august
Alle dage fra kl. 8.00 – 15.00

Sted

Faaborg Havnebad, Det Blå Støttepunkt, Chr. IX´s Vej 12, Faaborg

Hvem kan deltage?

Alle mellem 10 og 18 år
Man skal kunne svømme

Pris

800 kr. inkl. mad og drikke

Tilmelding

Senest fredag d. 17. juli
Til Søren Greve på tilmelding@faaborghavkajakklub.dk
Information om betaling samt andet følger herefter
Max. deltager antal 16. Først til mølle-princip

Kategorier
Nyheder og aktiviteter

Try it

Prøv en havkajak i svømmehallen

I løbet af vinteren eller foråret arrangerer vi en søndag i svømmehallen hvor du kan komme og prøve en havkajak i trygge rammer med vores instruktører.

Hvis du får lyst til mere, kan du efterfølgende komme med på vores torsdagsture eller tilmelde dig på vores frigivelseskurses.

Så er du godt på vej til at kunne nyde friheden på havet.

Hold øje med datoen her på hjemmesiden eller facebook.