Kategorier
Nyheder og aktiviteter

Generalforsamling

Til medlemmer i Faaborg Havkajakklub
Indkaldelse til generalforsamling.

Afholdes i Det Blå Støttepunkt
søndag den 26. februar 2023 kl. 10.00

Dagsorden iflg. vedtægter:

  1. Valg af referent.
  2. Valg af dirigent.
  3. Valg af 2 stemmetællere.
  4. Formandens beretning.
  5. Fremlæggelse af regnskabet.
  6. Fremlæggelse af budget samt fastsættelse af kontingent for 2023.
  7. Indkomne forslag.
    Forslag skal være formanden ihænde senest den 18/2 kl. 23.59.
  8. Valg til bestyrelsen, på valg er:
    Peter Glasdam Larsen
    Niels Pedersen
    Henrik Dale Petersen
    Jette Greve, genopstiller ikke (1 år).
  9. Valg af suppleanter, hhv. 1. og 2. suppleant.
  10. Valg af Revisor.
  11. Valg af Revisor suppleant.
  12. Eventuelt.

Foreningen er vært med en lille anretning fra Barlebo Ost.
Tilmelding nødvendig for indkøb af madvarer.

Tilmeld på tlf./sms Peder Greve 40 59 11 51 eller via Facebook.

De bedste hilsner
Bestyrelsen for Faaborg Havkajakklub

Kategorier
Nyheder og aktiviteter

Frigivelseskursus

Frigivelseskurser 2023

Kære kommende kajakroer.

Vores frigivelseskurser forløber i år over 8 mandage og en lørdag hvor du aflægger prøve.

Frigivelseshold FORÅR: Undervisningen finder sted alle mandage fra den 1. maj til den 19. juni kl. 17.30 – 20.00, samt lørdag den 24. juni kl. 9.00 – 16.00.

Frigivelseshold EFTERÅR: Undervisningen finder sted alle mandage fra den 7. august til den 25. september kl. 17.30 – 20.00, samt lørdag den 30. september kl. 9.00 – 16.00.

BEMÆRK: Tidspunkterne er ”vandtider”, mød derfor i god tid inden, så du kan nå at klæde om og finde udstyr.

De mellemliggende torsdage kan man også møde op og selv øve teknikkerne, sammen med roerne på vores førstegangture for helt nye roere, og her er instruktører klar til at hjælpe dig godt på vej.

Vi mødes alle dagene i Det Blå Støttepunkt ved Faaborg Havnebad.

Indhold

På kurset lærer vores instruktører dig de basale ro- og styretag, forskellige redningsteknikker og klubbens sikkerhedsbestemmelser.
Du skal være tryg ved at komme i vandet og du skal kunne svømme mindst 600 meter uden udstyr eller 300 meter med alt udstyr. Se liste med pensum her

Beklædning

Klæd dig varmt og vindtæt og med en hue/kasket og også gerne handsker. Du kan købe dig fattig i udstyr, men det er der ingen grund til. Kom med hvad du har og bliv klogere på hvad, der er det rigtige for dig inden du køber.

Har du en våddragt er det godt. Et godt lag skiundertøj og en regnjakke virker også fint, kunststof er godt, uld er bedre og bomuld dur IKKE! Et par neoprensko og handsker er også godt, men her i starten fungerer et par sko, eller badesko fint, især med en uldsok.

Vær forberedt på at blive våd hver gang – også den første gang.
Der er mulighed for at få et varmt brusebad.
Tag gerne lidt at spise med, hvis søluften tærer.

Træning

De efterfølgende mandage og torsdage ror vi lidt længere ture og får nogle kilometer i armene. Vi øver selvfølgelig også teknikkerne på disse ture.
Instruktørerne udfylder dit frigivelsesbevis, når du har bestået alle disciplinerne og roet sammenlagt 75 km.

Pris

Pris for kurset er kr. 1.000,- og er kun for medlemmer af Faaborg Havkajakklub. Der kræves derfor også betaling for 1 års medlemsskab.
Beløbet opkræves sammen med klubkontingentet.

Er du endnu ikke klubmedlem bedes du hente indmeldelsesblanket her https://faaborghavkajakklub.dk/bliv-medlem
Blanketten udfyldes og sendes til kasserer@faaborghavkajakklub.dk eller afleveres til en instruktør i klubben

Kategorier
Nyheder og aktiviteter

Try-it

Prøv en havkajak i svømmehallen

Faaborg Svømmehal
Søndag den 23. april 2023 kl. 14.00 – 17.00
Begrænset antal.

Vi har gjort det let for dig at
komme i gang med at ro havkajak.

Kom og prøv en havkajak i trygge rammer med vores instruktører i Faaborg svømmehal og tilmeld dig efterfølgende på frigivelseskurset. Så er du klar til at nyde friheden på havet.