Kategorier
Nyheder og aktiviteter

Corona-information

Situationen pr. 1. marts 2021

Alle indendørs faciliteter – herunder kulturhuse, biografer, museer, biblioteker – samt indendørs kultur- og fritidsaktivitet skal fortsat holdes lukket.
Der skal dog være mulighed for at hente rekvisitter til udendørs brug i klublokaler, depoter, mv.

Det Blå Støttepunkts sauna og indendørs omklædnings- og badefaciliteter må stadig ikke benyttes.

Forlængelsen gælder foreløbig frem til d. 6. april 2021, og det vil betyde, at de fleste aktiviteter, der foregår i kulturelle foreninger og kulturinstitutioner fortsat er hårdt ramt af corona-nedlukningen og primært kan holde gang i aktiviteter via digitale løsninger.

Til gengæld må udendørs idræts- og foreningsaktivitet i organiseret regi fra 1. marts 2021 åbnes op i grupper på op til 25 personer – og det gælder for alle målgrupper. Så kan og vil kulturelle foreninger eller kulturinstitutioner afvikle aktiviteter udendørs – fx undervisning i dans eller lignende – er der mulighed for det, hvis de gældende restriktioner herfor kan overholdes.

Forbuddet mod at forsamles er fortsat 5 personer, når det gælder alt andet end udendørs idræts- og foreningsaktivitet i organiseret regi.

Specifikke retningslinjer findes stadig på organisationernes hjemmesider – og her findes der også gode råd og erfaringer til genstart af aktiviteter:
KUM: https://kum.dk/aktuelt/covid-19 (Kulturministeriet)
DGI: https://www.dgi.dk/corona
DIF: https://dif.dk/corona
DUF: https://duf.dk/corona/
eller andre organisationers hjemmesider.